09. Fra vandtårn til grøn energi

Onsdag
25/11-2026
19:00
177 ledige pladser
    Tilmeldingsfrist

    24. nov. 2026, kl. 12:00

Foredrag med driftsleder ved ØTV Henrik Jessen

Ølgod Tekniske Værker (ØTV) er i dag kaldenavnet for varmeforsyningen i Ølgod by og vandforsyningen i et større område, der omfatter byerne Ølgod og Tistrup inklusive oplande. Begge forsyningsselskaber er forbrugerejede andelsselskaber, der er stiftet af fremsynede mennesker for mange år siden, idet de så muligheder ved at stå sammen. Vandværket er stiftet i 1914 og varmeværket i 1951. Historien om selskaberne fortælles af driftsleder Henrik Jessen. Henrik har været ansat i ØTV de sidste 30 år. Fokus vil primært være på de sidste 20-25 års historie.
Vand- og varmeforsyning er noget, mange tager for givet, uden at tænke på hvorfra det kommer.
Hen over de sidste 5-10 år har det dog fået meget større bevågenhed, idet myndighedskravene og politikernes interesse for stramninger er blevet en stor del af hverdagen i selskaberne.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs, så glæd jer til en spændende aften.

Arrangør

Ølgod Museumsforening

Pris

Medlemmer gratis adgang
Ikke medlemmer kr. 75,- der betales ved indgangen
Der er gratis kaffe til alle deltagere